En lille bid :)C

Cecil, Me og jeg bager chokokage til familien

På legeplads med Isabel

En ny begyndelse

Så har der virkelig været gang i den her i Bolivia. Melinda og jeg er flyttet ind hos en ny familie, fordi der var nogle problemer hos den anden. Den nye familie består af en mor Carmen, en far Angel, to døtre Lenia og Daniella og Daniellas datter på 3 Isabel. Vi har fået en dejligt værelse med en køjeseng og plads i skufferne til vores ting. Den første dag blev vi vist rundt og præsenteret for alle der bor her. De er virkelig søde og man føler sig rigtig hjemme. Når vi sidder og spiser fortæller Angel gerne om kulturen, maden og sproget i Bolivia. Og hvis man ikke lige har noget at lave kan man altid tegne med Isabel eller lave mad af legoklodser. Det er herligt at have mulighed for at lege med små børn igen. Det har jeg savnet.
Angel kan en lille smule engelsk så hver gang der bliver snakket om noget med fødselsdag udbryder han glad ”happy happy”.
I går var jeg lidt halv syg, havde ondt i hovedet. Så Carmen kom ind med en kop coca te. Det mener de hjælper på alt, selv tømmermænd.

I går lavede dansk chokoladekage til familien. Vi handlede ind på markedet og fik vidst nok alle de rigtige ting. Blande blande og ind i ovnen. Efter de 35 min kiggede vi til kagen, den var helt flydende. 15 min mere stadig helt flydende. Sådan blev det ved indtil vi efter 1.5 time hvor trangen til kage simpelthen blev for stor. Så vi servede den med glasur og danske flag. Den smagte også meget godt, men var stadig lidt (meget) flydende i midten, men den kunne spises. Vi fandt så ud af at kager her skal have i hvert fald omkring 2 timer fordi det er gas ovn. Så blev vi det klogere.

I dag har vi været ude på skolerne og reklamere for de forskellige workshops. Bagefter tog Cecilie, Melinda og jeg forbi en børnehave/vuggestue og spurgte om vi måske kunne hjælpe til der. ”si si” intet problem. Så på fredag skal vi derhen igen med et papir hvor vi skriver hvornår vi kan arbejde. Så nu er vi ved at være bookket op. Det er dejligt, for det er jo derfor vi er her.

Nå ja så har Cecilie og jeg også fået en Sang workshop to aftner om ugen. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå.

working girl

Gadens boern
Vi sidder i en minibus paa vej ud til Maya Paya Kimasa, hvor vi skal lave en danse workshop. Vi ankommer og bliver sat ind i hvordan det hele skal forgaa. vi skal ud paa gaden og finde boern, som vi saa skal invitere med. Workshoppen skal holdes udenfor paa en asfaltbane.
Vi faar blaa veste og de viser os det specielle haandtryk og afsted med os. Solen staar hoejt paa himmlen, foraaret er kommet til El Alto. Vi gaar afsted i 2 grupper. Gaderne er meget beskitte og luften er fyldt med lyden af dytten biler og bil os og stoev ligger som et taeppe over gaderne.
Paa vej hen til banen moeder vi mange gadeboern. Mange med opsvulmet laeber og saar. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg skal goere af mig selv, og foeler mig lidt utryg. Hvad kan man spoerge om? “Hvordan har du det?” siger det ikke sig selv at det ikke akn vaere helt godt naar de gaar og drikker rom og cola midt paa dagen.

Vi naar ud til banen og faar musikken startet. Jeg er lidt forvirret isaer fordi jeg ikke forstaar alt hvad der bliver sagt, men vi proever at faa noget dans igang.
Der staar vi, 2 lyshaaret toesse boern og ter os som toser. Det er ikke helt nemt at faa dem med, baade fordi vi er nye, og de er lidt generete, men isaer fordi de fleste er paavirket af stoffet. Efter noget tid giver vi op og saetter os i stedet og snakker med dem. Jeg snakker med 2 piger, Kathy og Betty. De er soede at snakke med. Man kan ikke se paa pigerne at de saelger deres kroppe om natten. I dagslys ligner de bare almindelige boern, men historien er en helt anden. Til venstre for mig hjaelper Melinda med at rense saar.
Her kan vi goere en forskel.

Skole skole
I dag er det torsdag og Melinda og jeg har vaeret i skole.
Uret viser 8.25 og vi er paa vej til skolen hvor vi har et moede med engelsk laeren. Eller det var hvad vi troede. Da vi kommer derover bliver vi taget med til en klasse med omkring 40 boern, un skal vi vaere med til at undervise. “Do you know a song”  oeh okay hurtigt finder vi frem til en sang som vi laerer dem. Bagefter hjaelper vi med at rette lektier. Ikke helt nemt da jeg ikke er sikker paa hvordan man staver til skjorte paa engelsk, men jeg ved i hvert fald at der ikke er noget N i “hat”.
Kl. 11 er der time igen, un med lidt yngre boern. Vi laerer dem head and shoulders knees and toes. Og bagefter sidder jeg og snakker lidt med nogle af pigerne.
De er vildt fedt og nu skal vi hjaelpe ,med at undervise i engelsk hver torsdag.

Vi kan flyve vi kan flyve, Vi floej

 
Vi er taget et smut til varmen, naermer betegnet Coroico. Vi finder et skoent hotel med den smukekste udsigt. Det hedder Esmaralda som jeg har fundet ud af er smaragd paa spansk  Vi er omgivet af de store flotte maegtige bjerge som ligge som et beskyttende taeppe omkring byen. Floderne bygter sig som slanger omkring os. Foerste dag skal vi bare slappe af og ligger lidt tid ved poolen. Om aftenen efter vi har spist koeber vi to flasker vino og en boette is fra en is butik. Altsaa saadan en hvor der ahr vaeret 5 liter i og man normalt laver kugler af. Vi skal toesse hygge for alle pengene 

 Naeste morgen vaagner jeg op i en sky. Vi beslutter os for at tage ud til de 3 vandfald som findes her. Saa spiser noget morgenmad, pakker en taske og finder en taxi og afsted gaar det. Vores taxi mande er meget soed og fortaller os om coca og kaffe plantager.

  Ved det 3 vandfald (som jeg af en eller anden grund bliver ved med at kalde springvand) beslutter vi os for at bade. Saa paa med det medbragte badetoej og frem med kamara ;) de ter roev koldt, men ret vildt at vaere omgivet af vand fra alle sider. 




 

.    
  Efter vandfald beslutter vi os for at proeve zipline, som vi ahr set en plakat med.
Cecilie gaar foerst jeg efter, 1, 2, 3 og mine foedder slipepr jorden og jeg svaever over jorden. Jeg flyver gennem luften, de ter den vildeste foelse og saa smukt! Jeg ahr lyst til at loefte armene over hovedet, men goer det ikke er alligevel lidt bange for at falde ned ;) jeg rabear i stedet min glaede ud, som bobler rundt i min mave.

 
Paa vej hjem sidder jeg og kigger ud af vinduet. Mine oejne misser mod solen og jeg kan slet ikke lade vaere med at smile.